Posthume publikationer

Foruden de sidstnævnte metafysikbind har udgivergruppen på grundlag af Løgstrups efterladte papirer udsendt to essaysamlinger.

  • I 1982 kom den af Løgstrup selv planlagte bog System og symbol , som diskuterer etiske, politiske og litterære emner.
  • I 1987 kom Solidaritet og kærlighed , som indeholder essays, artikler og overvejelser af forskellig art.
  • Af de øvrige posthume publikationer kan nævnes Kære Hal. Kære Koste (brevvekslingen med Hal Koch under krigen; 1992), Prædikener fra Sandager-Holevad (1995), Martin Heidegger, en indføring i Sein und Zeit med et appendiks om Heideggers kunstfilosofi (1996)  og Prædikenen og dens Tekst (et manuskript fra 1941; 1999).

For yderligere bibliografiske oplysninger henvises der til Karstein M. Hansen: K.E. Løgstrups forfatterskab 1930-1987. En bibliografi (Aarhus Universitetsforlag 1987).