Etikeren

I 1950 kom Løgstrup via Ole Wivel i kontakt med Heretica , en bevægelse af danske digtere, som i værdikrisen efter krigen søgte tilbage til den sande humanitet.

  • Her ligger en del af baggrunden for bogen Den etiske fordring , som udkom i 1956. I denne bog giver Løgstrup en 'human' eller filosofisk redegørelse for kærlighedsbudet i Jesu forkyndelse. Grundtanken er, at mennesker altid er afhængige af, og dermed udleverede til, hinanden, og at denne 'kendsgerning' indeholder en uudtalt fordring om at tage vare på det andet menneskes liv. Den etiske fordring vidner om en æstetisk interesse ved, at den inddrager skønlitterære eksempler og rummer et særskilt kapitel om forholdet mellem poesi og etik.

 

  • På baggrund af denne interesse blev Løgstrup i 1961 valgt som medlem af Det Danske Akademi , som har til formål "at virke for dansk ånd og sprog, især inden for litteraturen".

 

  • Samme interesse kommer til udtryk i bogen Kunst og etik (1961), hvori Løgstrup gør sig til talsmand for den tese, at sand kunst altid rummer et etisk perspektiv.

 

  • Fra begyndelsen af sin præstegerning havde Løgstrup været tilsluttet Tidehverv , en bevægelse inden for folkekirken, som repræsenterede en form for eksistensteologi, der var stærkt inspireret af Søren Kierkegaard. Under udviklingen af tanken om den etiske fordring kom Løgstrup til at stille sig kritisk til Kierkegaard, fordi denne efter hans mening nedvurderede det jordiske liv og den naturligt-menneskelige kærlighed. Kritikken førte til en mangeårig polemik med Kristoffer Olesen Larsen, en af Tidehvervs førende skikkelser, om den rette fortolkning af Kierkegaard. Polemikken endte med, at Løgstrup i 1965 brød med bevægelsen.

 

  • Løgstrups endegyldige stillingtagen til Kierkegaard kom med bogen Opgør med Kierkegaard (1968). Her fremlagde han bl.a. tanken om 'de suveræne livsytringer'. De suveræne livsytringer er spontane, umiddelbare måder, hvorpå vi forholder os til vore medmennesker, f.eks. tillid, barmhjertighed og åbenhed i talen. De er udtryk for Gud, skaberens, nåde i det naturlige menneskeliv og det er kun i kraft af dem, at menneskene kan leve sammen. I de suveræne livsytringer opfyldes den etiske fordring på umiddelbar vis.

 

  • I Norm og spontaneitet fra 1972 udarbejdede og supplerede Løgstrup sine etiske tanker. Bogen kommer bl.a. ind på karakterdannelsen og seksualetiske spørgsmål. Den beskæftiger sig desuden udførligt med problemet om samfundets politiske og økonomiske indretning. Dette problem var blevet aktuelt på grund af studenteroprøret sidst i 60'erne. Løgstrup distancerede sig imidlertid fra studenteroprøret, fordi det ville føre til 'dilettantokrati', herredømme baseret på en forenkling af problemerne.